Thaimassage
Traditionel thaimassage er blevet anvendt i tusinder af år i Thailand. I dag er det udover at være en naturlig del af familielivet også inddraget og anerkendt i lægevidenskaben, på linje med den vestlige lægepraksis. Massagen giver velvære og afslapning og modarbejder stress.
Thaimassage foregår gennem dybe tryk på muskler og energibaner i kroppen, desuden kan udstrækning af muskler også være en del af behandlingen. Massagen foregår uden olie og derfor uden på tøjet.
Thaimassage er effektiv mod diverse spændinger og lindrer smerter ved at skabe gennemstrømning af væske og energi. Filosofien bag thaimassage er, at ubalancer og blokeringer i kroppen, skaber smerter og ubehag, og derfor arbejdes der på at mindske disse.



