Hvem er jeg?

Jeg er født i 1960, er gift og har tre voksne børn.
Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har arbejdet med mennesker hele mit liv, derfor var det helt naturligt for mig at efteruddanne mig til psykoterapeut. I 2014 blev jeg efter 4½ års uddannelse ved Institut for Gestaltterapi certificeret par- og individuel terapeut.

Gennem mine rejser til Thailand blev jeg fascineret af den rolige og grundige massageform, som er meget anerkendt af lægevidenskaben, der har taget massagen til sig på samme måde som kinesisk og vestlig medicin. Jeg blev derfor inspireret til at uddanne mig til certificeret thaimassør på en international massageskole i Thailand.

Efterfølgende blev jeg interesseret i at vide mere om kroppen og dennes funktioner, og jeg valgte at tage en uddannelse i anatomi og fysiologi, som gav mig et større kendskab til hvordan kroppen fungerer og påvirkes.
Pt. Bruger jeg min pædagogiske uddannelse som vikar i bostøttetilbud for voksne autister.